Skærmen står længere væk end en bog, og netop derfor passer læsebriller sjældent til skærmarbejde. Effekten af blåt lys-filter er omdiskuteret, og skal brillen have styrke, begynder det med en synsprøve.
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% 
-20% -20% -20% -20% 
-20% 
-20% 
-20% 
-20% 
-20% 
-20% 
-20% 
-20% -20% -20% 
-33% 
-33% 
-33% 
-33% -33% -30% -30% -30% -30% -30% 
-30% -30% -30% -30% -30% -20% -20% -20% -20% -20% -20% -20% -20% 
-17% 
-17% Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 6 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Skærmbriller er briller, der er beregnet til den afstand, du sidder fra en computerskærm — typisk et sted mellem læseafstand og armslængde. Det er hele definitionen. Det er værd at slå fast med det samme, fordi ordet i dag bruges om to ret forskellige ting: dels rigtige briller med styrke beregnet til skærmafstanden, dels styrkefrie briller, der sælges på et filter i glasset.
De to ting bør ikke forveksles, og de løser ikke det samme problem. Denne guide gennemgår, hvad der adskiller dem, hvad man med rimelighed kan sige om blåt lys-filtre, og hvilke valg der reelt er dine.
Et brilleglas med styrke er slebet til at gøre noget skarpt på en bestemt afstand. En bog holder de fleste omkring en halv meter væk. En skærm står længere væk — ofte omkring 50 til 70 centimeter, afhængigt af bordet, skærmens størrelse og hvordan du sidder. Den forskel lyder lille, men optisk er den betydelig.
Derfor er skærmbriller ikke en produktkategori, der er opfundet af marketingfolk: der er en reel afstand imellem det, læsebriller er lavet til, og det, skærmen kræver. Sidder du og læner dig frem mod skærmen for at få teksten skarp, eller vipper hovedet bagover for at kigge gennem den nederste del af dine progressive glas, er det som regel afstanden — ikke lyset — der er problemet.
Læsebriller er beregnet til det nære og gør skærmen let sløret. Bruger du dem otte timer om dagen foran en skærm, kompenserer du typisk ved at rykke tættere på eller ved at sidde i en stilling, kroppen ikke bryder sig om i længden. Mange oplever, at det ikke er øjnene, der protesterer først, men nakken og skuldrene.
Skærmbriller flytter fokus ud til skærmens afstand. Til gengæld er de dårligere til bogen og til at se ud over kontoret. Der er ingen genvej udenom: et enkeltstyrkeglas kan én afstand ad gangen. Har du både papirarbejde, skærm og behov for at se kollegaen i den anden ende af rummet, findes der glastyper, der spreder det ud over flere afstande.
Blåt lys-filtre er det, der sælger flest styrkefrie skærmbriller, og det er også det, du bør være mest nøgtern omkring. Skærme udsender blåt lys, og glas kan filtrere en del af det fra — så langt er der ikke noget at diskutere.
Det omdiskuterede er, hvad filtreringen så gør. Forskningen på området er ikke entydig, og flere øjenfaglige organisationer har været tilbageholdende med at anbefale blåt lys-filtre mod trætte øjne ved skærmarbejde, fordi effekten ikke er veldokumenteret. Der er ikke belæg for at fremstille et filterglas som en behandling, og denne side gør det ikke. Oplever du gener ved skærmarbejde, er den relevante vej en synsprøve og en snak med en optiker eller øjenlæge om, hvad der konkret er på spil hos dig — ikke et filter købt på et løfte.
Det betyder ikke, at filterglas er ubrugelige. Nogle synes, de er behagelige, og et glas med et let filter og en god antirefleksbehandling er ikke et dårligt glas. Køb det bare med åbne øjne om, hvad du betaler for.
Styrkefrie skærmbriller ændrer ikke, hvor dine øjne stiller skarpt. De kan tone lyset og reducere spejlinger, men de retter ikke noget optisk. Har du et ukorrigeret synsbehov, gør de derfor ikke det, du håber på.
De er billige, og hvis du kan lide dem, er der ikke noget galt i at bruge dem. Men bruger du dem som erstatning for at få undersøgt, hvorfor skærmarbejdet er anstrengende, kan de forsinke den forklaring, der faktisk ville hjælpe. Har du ikke fået tjekket øjnene i nogle år, giver rækkefølgen sig selv: synsprøve først, produkt bagefter.
Skal skærmbrillerne have styrke, skal styrken måles. Ikke gættes, ikke prøves frem på en hylde, og ikke afledt af dine gamle læsebriller. Optikeren måler hvert øje for sig, ser på bygningsfejl, og — vigtigt i netop denne sammenhæng — spørger til den afstand, du reelt sidder fra din skærm.
Derfor er der ét råd, du bør tage med til synsprøven: mål afstanden hjemmefra eller fra kontoret, inden du går. Sæt dig som du plejer, og mål fra øjnene til skærmens overflade. Fortæl også om din opsætning — to skærme, en skærm højt placeret, et bord ved et vindue, papirarbejde ved siden af. De oplysninger ændrer, hvad optikeren beregner. Denne guide anbefaler ikke styrker, og du bør være skeptisk over for enhver, der gør det uden at have set dine øjne.
Der er reelt tre veje, og valget afhænger af, hvor meget af dagen der er skærm.
Har du et fast skærmarbejde og allerede progressive briller, er det ofte et par dedikerede skærmbriller ved skrivebordet, der løser problemet — ikke et nyt par progressive. Tag snakken med optikeren ud fra din hverdag.
Hvis der er én glasegenskab, der er værd at bruge penge på ved skærmarbejde, er det antirefleksbehandling. Spejlinger fra loftlamper og vinduer i brilleglassets bagside lægger sig oven i skærmbilledet, og det er en konkret, målbar forstyrrelse — ikke en påstand.
Antirefleks reducerer de spejlinger og gør samtidig, at andre kan se dine øjne på en videokonference frem for et vindue. Kombineret med en ridsefast og smudsafvisende belægning er det den mest jordnære opgradering på et par skærmbriller.
Skærmbriller er arbejdsbriller. De sidder på i timevis, og derfor vejer pasformen tungere end ved et par briller, du tager på en halv time med avisen. Et stel, der klemmer bag ørerne eller glider ned ad næsen, bliver en irritation, du mærker hver dag.
Kig efter justerbare næsepuder, en bøjlelængde der passer, og en vægt der er til at holde ud. Stellets øverste kant er også værd at tænke over: sidder den lige der, hvor du kigger op mod skærmens øverste linjer, får du en kant midt i synsfeltet. Et lidt højere glas kan derfor være det rigtige valg til en skærm.
Glas med kraftig blåfiltrering får en synlig gullig eller ravfarvet tone, og den tone flytter farverne i det, du kigger på. Arbejder du med billedbehandling, design, tryk eller andet, hvor farver skal være rigtige, er det en reel ulempe — og en grund til at vælge et glas med svag eller ingen tone.
Nogle glas markedsføres som klare og næsten neutrale. Jo mindre tone, jo mindre filtrerer de: et glas kan ikke både være helt farveneutralt og filtrere kraftigt. Vil du prioritere farverne, så gør det bevidst.
Meget af det, folk køber skærmbriller for at løse, ligger uden for brillerne. Skærmens højde og afstand, tekststørrelsen, lysstyrken i forhold til rummet, en lampe eller et vindue der spejler sig i skærmen, og hvor længe du sidder ad gangen — alt sammen påvirker, hvordan en arbejdsdag føles.
Simple ting er værd at prøve, før eller mens du kigger på briller: flyt skærmen, så vinduet ikke står bag den eller bag dig, skru tekststørrelsen op frem for at læne dig frem, og kig væk fra skærmen på noget længere væk med jævne mellemrum. Det koster ingenting at prøve. Er generne der stadig, er det en optiker eller øjenlæge, der skal se på det.
Arbejder du fast ved en skærm, er det værd at vide, at der i Danmark er regler om skærmarbejde, som blandt andet handler om synsundersøgelse og om særlige briller til skærmarbejde, når en undersøgelse viser, at almindelige briller ikke slår til. Det betyder, at et par skærmbriller ikke nødvendigvis er en udgift, du selv skal bære.
Reglerne har betingelser, og de administreres forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. Spørg din arbejdsgiver, din arbejdsmiljørepræsentant eller HR, hvordan det håndteres hos jer, og søg oplysning hos Arbejdstilsynet, hvis du vil kende de gældende krav præcist. Det er en samtale, der er værd at tage, før du selv køber.
Den billigste ende er styrkefrie filterbriller med enkle stel. De koster lidt, og de gør tilsvarende lidt. Derefter kommer styrkefrie briller med bedre stel og ordentlig antirefleks.
Skærmbriller med styrke fra optiker ligger højere, og prisen afhænger af glastypen — enkeltstyrke er billigst, degressive og progressive glas koster mere — samt af belægninger og stel. Skal brillerne bruges hver arbejdsdag i flere år, er det sjældent glassene, det giver mening at spare på. Tjek også, om din arbejdsgiver er inde over, før du beslutter dig ud fra prisen alene.
Det mest udbredte fejlkøb er styrkefrie filterbriller købt i håb om, at de løser et problem, som i virkeligheden er et ukorrigeret synsbehov eller en dårligt indrettet arbejdsplads. Det næstmest udbredte er at bruge læsebriller til skærmen og undre sig over nakken.
Andre køber skærmbriller uden at have målt deres egen skærmafstand, så glassene beregnes til en afstand, de ikke sidder i. Nogle vælger et kraftigt farvet glas til farvekritisk arbejde. Og en del køber ud fra markedsføring om blåt lys frem for ud fra en synsprøve. Fælles for fejlene er, at de springer over undersøgelsen og går direkte til produktet.
Er de slebet som enkeltstyrke til skærmafstand, bliver bogen typisk ikke helt skarp, fordi den holdes tættere på. Degressive glas dækker et bredere bånd og klarer ofte begge dele.
Nej, ikke med briller beregnet til skærmafstand — det fjerne bliver sløret. Skærmbriller er arbejdsbriller til skrivebordet og bør tages af, når du rejser dig.
Skærmens indbyggede funktioner dæmper det blå lys på samme måde, som et filterglas gør, og de er gratis. Er du nysgerrig på tonen, kan du prøve dem, før du køber et glas med samme egenskab.
Det afhænger af alder, øjne og hvad der eventuelt kører i familien, så det er et spørgsmål til en optiker eller øjenlæge frem for til en generel guide. Har du vedvarende gener, slørethed der ikke går væk, hovedpine, dobbeltsyn eller ændringer i synet, så vent ikke på næste rutinetjek — kontakt en fagperson.